Bredgades Lullebier
Lullebierne er en forening af musik- og sangglade amatører, som på et professionelt plan har leveret 6-8 årlige forestillinger med musik sang og underholdning i den gamle biograf i Ulfborg. Herudover leveres underholdning til andre arrangementer, firmafester, byfester, fødselsdage m.v.
Foreningen blev stiftet i 1983 og ejer den gamle biograf i Ulfborg (Biokuben) hvor der øves og vises forestillinger. Alle indtægter tilfalder foreningen og anvendes til foreningens aktiviteter herunder drift og vedligeholdelse af Biokuben.
Foreningen har ca. 60 medlemmer, hvoraf omkring halvdelen er aktiv deltager i underholdning og arrangementer. Foreningens kunstneriske leder og entertainer er Thorkil Jalk. Herudover administreres foreningen af en medlemsvalgt bestyrelse bestående af en formand og 4 menige medlemmer.
Bortset fra klassisk og jazz musik kan Lullebierne opfylde stort set ethvert ønske om musik og sang. Der kan eksempelvis tilbydes temaunderholdning med historiske anekdoter om John Mogensen, Four Jack og Blue Boys, Kaj Norman Andersen, Shu -bi - dua, Gustav Winckler, Stentoft-Resen-Howald og Riis, Kim Larsen og The Beatles.
Forud for forestillinger i Biokuben eller udenbys arrangementer sammensættes et hold af musikere og sangere, afhængig at temaet og hvem der har mulighed for at deltage. Thorkil Jalk sammensætter programmet og fastsætter tidspunkter for øvning.
Fornyelsen af programmet sker ved forårs- og efterårsforestillingerne i Biokuben, hvor ny musik og sang indøves. Engagementer i løbet af året bygger i vid udstrækning på tidligere indøvede numre, som genopfriskes på enkelte øvning forud for engagementet.
DVD kan købes fra visse forestillinger. Se under nyt fra bestyrelsen.
Kontakt Thorkil Jalk for nærmere oplysninger, tilbud eller aftale. Telefon 97 49 52 68 eller 61 543 526
Gratis Mail:
HeeWeb.dk
NOGET NYT!
Onsdag den 13. januar Kl 19 - 22 Biokuben
Fredag den 15. januar Kl. 19 -23 Biokuben
Søndag den 17. januar Kl. 13 - 17 På Knudsens (bemærk ændring)
Onsdag den 20. januar Kl. 19 Aflyst med mindre andet aftales



.jpg)

Beez Design © 2010
By